LIBRARY
Varg Vikernes
Hvad Er Asatro?
I
Er vore Guder fysiske?
Har de på nogen måde en fysisk manifestation i vort univers?
Hvordan kan vi tro på dem og vide hvordan de er, hvad får vi tilbage af den tid og de kræfter vi ofrer til dem?
Jeg tror på vore Guder som arketyper i vort blod, som symboler på hvad som er rigtigt og forkert, som historiske personer, som ujordiske væsner, som kræfter i naturen og som fysiske skikkelser som findes den dag i dag.
Vi ved alle at Thor er vor races beskytter, den som muliggør vor eksistens. Det er Thor som beskytter os mod alle de ukontrollerbare kræfter i naturen. Dette mener jeg bogstaveligt. Altså at en fysisk Thor beskytter os mod universets ukontrollerbare kræfter.
Se på planeten Jupiter (det romerske navn for Thor). Det er Jupiter som, med sin tyngdekraft, forhindrer at meteoritter træffer vor Moder Jord og udsletter alt liv her. Jupiter - Thor - er rød som hans skæg, og rundt om planeten er der et bælte - Meginjord? Rundt om Jupiter kredser sek- sten måner - det samme antal sønner har Thor ifølge enkelte myter.
Hvis dette var et enkeltstående tilfælde hvilken sammenhæng mellem planeterne i vort solsystem og vore Guder angår, da kunne vi affeje det hele som en tilfældighed kanske, men sådan er det ik- ke. Alle planeterne, ja sågar Solen (Sol), passer ind i et system. Gudernes alder kan vi finde ved at se på pla- neternes størrelse; Solen er størst og ældst, mens Pluto (Hel) er mindst og yngst. Kun Mars (Tyr) skiller sig ud her - for han har fået hæmmet sin vækst ved et tilfælde. Da kan jeg jo bare minde læserne om myten som fortæl- ler at nettop Tyr blev lemlæstet da Guderne skulle tæm- me Fenrisulven - en tilfældighed?
Planetenes albedo, altså pla- netens "taknemmelighed"; evne til at give tilbage af det lys man får, evne til at elske som man bliver elsket, stem- mer godt overens med det indtryk vor mytologi giver os af Guderne. Merkur (Loki) den følelsesløse har albedo på 0,1 (i.e. kun ti procent af lyset gives tilbage), mens Venus (Frigg) kærlighedsgudinden - har en albedo På 0,76. Krigsguden Tyr har albedo på 0,16, Moder Jord albedo på 0,39, Månen (Måne) 0,06, Jupiter (Thor) 0,51, Saturn (Heimdal) 0,61, Uranus (Odin) og Neptun (Njordr) 0,35 og Pluto (Hel) albedo på 0,4,
Neptun (Njordr) har to måner - Nereid og Triton. l mytologien har Njordr nettop to børn: Freja og Freyr. Uranus (Odin) har femten planeter - i mytologien har Odin femten sønner. Mars (Tyr) har to måner og Saturn (Heimdal) har tretten måner, men her stopper vor kundskab i mytologien. Måske er Thors stedsøn Ulir en af Tyrs sønner, dette ved vi ikke. De kristne dræbte dem som vidste, myrdede dem som ville vide og brændte vore helligdomme. Kun bider af vor fordums viden findes i dag.
Men dette er ikke alt: Vi kan også vide hvor åbne Gudene er for følelser ved at se på planeterne. Merkurs (Lokis) ækvators tilbøjelighed til banen er 0 grader. Som vi ved er Loki følelsesløs; han græd ikke da Guderne bad alle græde for at Hel skulle slippe Balder hjem til Åsgard. Venus' (Friggs) ækvators tilbøjelighed til banen er på hele 177 grader! Selvsagt er kærlighedsgudinden åben for følelser! Ækvators tilbøjelighed til banen hos de andre planeter er som følger: Tellus 23,27, Mars 23,59, Jupiter 3,5, Saturn 26,44, Uranus 97,55, Neptun 28,48 og Pluto 52 eller 122 grader - afhængigt af hvilken astronomibog man benytter.
Thor er tilpas lidt åben for følelser mest sandsynligt på grund af hans begrænsede intellekt, mens Odin er så åben for følelser fordi han er Føreren; den som bryder sig om folket og dets skæbne! Samtidig ved vi at Odin ofte er en utaknemmelig Gud; vi kan ofre alt for ham og det eneste han belønner os med er tab og svig, død og elendighed. Derfor så lav albedo.
Jeg nævnte Thors bælte Meginjord - ringen rundt om Jupiter. Andre planeter har ringe rundt om sig. Saturn (Heimdal) har fem brede (som er bygget op af næsten tusind små ringe), hvis ophav og funktion er ukendt for mig fremdeles. Uranus (Odin) har ni eller elleve afhængigt af bogkilde. Vi kender vel alle historien om Draupnir; ringen som drypper otte nye ringe hver niende nat. Kanske at myten blev til på et tidspunkt hvor der ikke fandtes flere end otte ringe rundt om Uranus - eller før den niende blev opdaget?
Neptun (Njordr) har to ringe, men ophav og hensigt er ukendt i dag.
Dette er også en form for Asatro, som bør væves ind i seriøs astrologiforskning. Vi kan måske lære mere om virkeligheden - om vort ophav og dermed vor fremtid - ved at studere planeterne som Gudernes fysiske manifestationer. Guderne har mange ansigter og kun en ting er sikkert: Alle er ment at skulle hjælpe os i vor færd mod Asgård!
Har de på nogen måde en fysisk manifestation i vort univers?
Hvordan kan vi tro på dem og vide hvordan de er, hvad får vi tilbage af den tid og de kræfter vi ofrer til dem?
Jeg tror på vore Guder som arketyper i vort blod, som symboler på hvad som er rigtigt og forkert, som historiske personer, som ujordiske væsner, som kræfter i naturen og som fysiske skikkelser som findes den dag i dag.
Vi ved alle at Thor er vor races beskytter, den som muliggør vor eksistens. Det er Thor som beskytter os mod alle de ukontrollerbare kræfter i naturen. Dette mener jeg bogstaveligt. Altså at en fysisk Thor beskytter os mod universets ukontrollerbare kræfter.
Se på planeten Jupiter (det romerske navn for Thor). Det er Jupiter som, med sin tyngdekraft, forhindrer at meteoritter træffer vor Moder Jord og udsletter alt liv her. Jupiter - Thor - er rød som hans skæg, og rundt om planeten er der et bælte - Meginjord? Rundt om Jupiter kredser sek- sten måner - det samme antal sønner har Thor ifølge enkelte myter.
Hvis dette var et enkeltstående tilfælde hvilken sammenhæng mellem planeterne i vort solsystem og vore Guder angår, da kunne vi affeje det hele som en tilfældighed kanske, men sådan er det ik- ke. Alle planeterne, ja sågar Solen (Sol), passer ind i et system. Gudernes alder kan vi finde ved at se på pla- neternes størrelse; Solen er størst og ældst, mens Pluto (Hel) er mindst og yngst. Kun Mars (Tyr) skiller sig ud her - for han har fået hæmmet sin vækst ved et tilfælde. Da kan jeg jo bare minde læserne om myten som fortæl- ler at nettop Tyr blev lemlæstet da Guderne skulle tæm- me Fenrisulven - en tilfældighed?
Planetenes albedo, altså pla- netens "taknemmelighed"; evne til at give tilbage af det lys man får, evne til at elske som man bliver elsket, stem- mer godt overens med det indtryk vor mytologi giver os af Guderne. Merkur (Loki) den følelsesløse har albedo på 0,1 (i.e. kun ti procent af lyset gives tilbage), mens Venus (Frigg) kærlighedsgudinden - har en albedo På 0,76. Krigsguden Tyr har albedo på 0,16, Moder Jord albedo på 0,39, Månen (Måne) 0,06, Jupiter (Thor) 0,51, Saturn (Heimdal) 0,61, Uranus (Odin) og Neptun (Njordr) 0,35 og Pluto (Hel) albedo på 0,4,
Neptun (Njordr) har to måner - Nereid og Triton. l mytologien har Njordr nettop to børn: Freja og Freyr. Uranus (Odin) har femten planeter - i mytologien har Odin femten sønner. Mars (Tyr) har to måner og Saturn (Heimdal) har tretten måner, men her stopper vor kundskab i mytologien. Måske er Thors stedsøn Ulir en af Tyrs sønner, dette ved vi ikke. De kristne dræbte dem som vidste, myrdede dem som ville vide og brændte vore helligdomme. Kun bider af vor fordums viden findes i dag.
Men dette er ikke alt: Vi kan også vide hvor åbne Gudene er for følelser ved at se på planeterne. Merkurs (Lokis) ækvators tilbøjelighed til banen er 0 grader. Som vi ved er Loki følelsesløs; han græd ikke da Guderne bad alle græde for at Hel skulle slippe Balder hjem til Åsgard. Venus' (Friggs) ækvators tilbøjelighed til banen er på hele 177 grader! Selvsagt er kærlighedsgudinden åben for følelser! Ækvators tilbøjelighed til banen hos de andre planeter er som følger: Tellus 23,27, Mars 23,59, Jupiter 3,5, Saturn 26,44, Uranus 97,55, Neptun 28,48 og Pluto 52 eller 122 grader - afhængigt af hvilken astronomibog man benytter.
Thor er tilpas lidt åben for følelser mest sandsynligt på grund af hans begrænsede intellekt, mens Odin er så åben for følelser fordi han er Føreren; den som bryder sig om folket og dets skæbne! Samtidig ved vi at Odin ofte er en utaknemmelig Gud; vi kan ofre alt for ham og det eneste han belønner os med er tab og svig, død og elendighed. Derfor så lav albedo.
Jeg nævnte Thors bælte Meginjord - ringen rundt om Jupiter. Andre planeter har ringe rundt om sig. Saturn (Heimdal) har fem brede (som er bygget op af næsten tusind små ringe), hvis ophav og funktion er ukendt for mig fremdeles. Uranus (Odin) har ni eller elleve afhængigt af bogkilde. Vi kender vel alle historien om Draupnir; ringen som drypper otte nye ringe hver niende nat. Kanske at myten blev til på et tidspunkt hvor der ikke fandtes flere end otte ringe rundt om Uranus - eller før den niende blev opdaget?
Neptun (Njordr) har to ringe, men ophav og hensigt er ukendt i dag.
Dette er også en form for Asatro, som bør væves ind i seriøs astrologiforskning. Vi kan måske lære mere om virkeligheden - om vort ophav og dermed vor fremtid - ved at studere planeterne som Gudernes fysiske manifestationer. Guderne har mange ansigter og kun en ting er sikkert: Alle er ment at skulle hjælpe os i vor færd mod Asgård!
II
Har det nogen hensigt at blote (ofre) til Guderne?
Kan Guderne høre os hvis vi kalder på dem?
Behøver vi religiøse ledere?
Guderne repræsenterer forskellige sider i os: Aserne og Asynjerne, Vanerne og Diserne sider i vor bevidsthed; Jætter og Dværge sidder i vor underbevidsthed. Helheim og Udgård er vor underbevidsthed, mens Asgård og Midgård er vor bevidsthed. Når Balder - som er en metafor på meningen med livet - bliver myrdet, havner han i Helheim. Dette betyder ganske enkelt at vi har „glemt" meningen med livet, at den er fortrængt af en jødisk-kristen psykose.
Trolde i eventyrerne tåler ikke sollys. Dette er fordi at når en tanke (en Trold) fra underbevidstheden kommer ud i lyset, op i dagen, da er den ikke længere en ubevidst tanke (en Trold).
Mens Loki er logikken, så er Tor troskaben, Tyr modet, Frigg kærligheden, Heimdal samvittigheden, Forseti retfærdighedssansen, Nanna nærheden mellem os, Sif slægtskabsfølelsen (som er gift med Tor, mærk dig det! Troskab til blodet!), Frey lysten osv...
Bloter vi til noget af dette styrker vi dette i os selv. „At blote" betyder „at styrke"! Vi bloter til disse kræfter ved at drikke for dem, ved at spise for dem, ved at leve for dem! Drikker jeg for Tor drikker jeg for at styrke min troskabsfølelse, min loyalitet. For at styrke den ved at minde mig selv om den. Bringe den længere frem i bevidstheden.
Guderne er symboler på forskellige gode ting. Ordet „Gud" kommer faktisk fra ordet „God", så der hersker ingen tvivl derom. Vi har givet disse gode ting navne, for lettere at huske dem, for at ære store kvinder og mænd som engang levede og som engang hed netop Odin og Tor, Freyja og Frigg osv.
Hvis vi tror vi bloter til Guder, så har vi ret! Gudene findes; i os selv, i vort folk, i vort rene blod! Guderne „hører" os ved at vi hører dem, ved at vi bliver mere loyale af at tænke mere på Tor, mere modige af at tænke på Tyr osv.. Spøger jeg Odin om råd i en vigtig sag bør jeg stole på det svar han giver mig; for det er mit blod som svarer, årtusinder med erhvervet kundskab og erfaring. Navnet Odin er kun en slags nøgle til mit indre, et slags password som lokker kundskab fra andre tider frem. Nogen bruger kaffegrums som nøgle, eller hestenes spor, stjernerne eller linjerne i hånden, runer eller skyernes formationer. Alt er kun nøgler til noget vi har i os selv. Små spejlbilleder af makrokosmos hvori al kundskab er gemt.
Fortidens helte er blevet en guder for os. Et symbol på noget godt. Hvis vi bloter til dem, vil vor bevidsthed, tanker og ideer styrkes. Dette er også Asatro: Forfædredyrking! At drikke for gode ting og mennesker, så at disse ikke glemmes! Så at disse forbliver i vor bevidsthed.
Behøver vi religiøse ledere? Ja, men med forbehold. Vi trænger til at blive mindet om vore hellige pligter og opgaver, men denne opgave bør gives den ældste i hver familie snarere end nogen anden. Religion skal være en privat ting, dele af den vel at mærke, da det at mindes alle familiers gode kvinder og mænd ville blive en umulig opgave for Staten. Dette skal overlades til hver enkelt familie. At mindes Guderne, de Guder som er vort ophav fra gammel tid af, de mytologiske Guder, som er fælles for hele folket og racen, disse skal fejres og mindes offentligt! Føreren bør også stå for dette.
I fædredyrkingen byttes Gudebillederne ud hele tiden eftersom nye børn fødes i slægten. De Gode slægtsmedlemmer mindes ved at det første barn som fødes i slægten får afdødes navn. Sådan glemmes han - eller hun - aldrig, og barnet får helt fra starten af livet noget at være stolt af, noget at vokse på, noget at have respekt for og noget at søge styrket: Ære! Et navn!!
Kan Guderne høre os hvis vi kalder på dem?
Behøver vi religiøse ledere?
Guderne repræsenterer forskellige sider i os: Aserne og Asynjerne, Vanerne og Diserne sider i vor bevidsthed; Jætter og Dværge sidder i vor underbevidsthed. Helheim og Udgård er vor underbevidsthed, mens Asgård og Midgård er vor bevidsthed. Når Balder - som er en metafor på meningen med livet - bliver myrdet, havner han i Helheim. Dette betyder ganske enkelt at vi har „glemt" meningen med livet, at den er fortrængt af en jødisk-kristen psykose.
Trolde i eventyrerne tåler ikke sollys. Dette er fordi at når en tanke (en Trold) fra underbevidstheden kommer ud i lyset, op i dagen, da er den ikke længere en ubevidst tanke (en Trold).
Mens Loki er logikken, så er Tor troskaben, Tyr modet, Frigg kærligheden, Heimdal samvittigheden, Forseti retfærdighedssansen, Nanna nærheden mellem os, Sif slægtskabsfølelsen (som er gift med Tor, mærk dig det! Troskab til blodet!), Frey lysten osv...
Bloter vi til noget af dette styrker vi dette i os selv. „At blote" betyder „at styrke"! Vi bloter til disse kræfter ved at drikke for dem, ved at spise for dem, ved at leve for dem! Drikker jeg for Tor drikker jeg for at styrke min troskabsfølelse, min loyalitet. For at styrke den ved at minde mig selv om den. Bringe den længere frem i bevidstheden.
Guderne er symboler på forskellige gode ting. Ordet „Gud" kommer faktisk fra ordet „God", så der hersker ingen tvivl derom. Vi har givet disse gode ting navne, for lettere at huske dem, for at ære store kvinder og mænd som engang levede og som engang hed netop Odin og Tor, Freyja og Frigg osv.
Hvis vi tror vi bloter til Guder, så har vi ret! Gudene findes; i os selv, i vort folk, i vort rene blod! Guderne „hører" os ved at vi hører dem, ved at vi bliver mere loyale af at tænke mere på Tor, mere modige af at tænke på Tyr osv.. Spøger jeg Odin om råd i en vigtig sag bør jeg stole på det svar han giver mig; for det er mit blod som svarer, årtusinder med erhvervet kundskab og erfaring. Navnet Odin er kun en slags nøgle til mit indre, et slags password som lokker kundskab fra andre tider frem. Nogen bruger kaffegrums som nøgle, eller hestenes spor, stjernerne eller linjerne i hånden, runer eller skyernes formationer. Alt er kun nøgler til noget vi har i os selv. Små spejlbilleder af makrokosmos hvori al kundskab er gemt.
Fortidens helte er blevet en guder for os. Et symbol på noget godt. Hvis vi bloter til dem, vil vor bevidsthed, tanker og ideer styrkes. Dette er også Asatro: Forfædredyrking! At drikke for gode ting og mennesker, så at disse ikke glemmes! Så at disse forbliver i vor bevidsthed.
Behøver vi religiøse ledere? Ja, men med forbehold. Vi trænger til at blive mindet om vore hellige pligter og opgaver, men denne opgave bør gives den ældste i hver familie snarere end nogen anden. Religion skal være en privat ting, dele af den vel at mærke, da det at mindes alle familiers gode kvinder og mænd ville blive en umulig opgave for Staten. Dette skal overlades til hver enkelt familie. At mindes Guderne, de Guder som er vort ophav fra gammel tid af, de mytologiske Guder, som er fælles for hele folket og racen, disse skal fejres og mindes offentligt! Føreren bør også stå for dette.
I fædredyrkingen byttes Gudebillederne ud hele tiden eftersom nye børn fødes i slægten. De Gode slægtsmedlemmer mindes ved at det første barn som fødes i slægten får afdødes navn. Sådan glemmes han - eller hun - aldrig, og barnet får helt fra starten af livet noget at være stolt af, noget at vokse på, noget at have respekt for og noget at søge styrket: Ære! Et navn!!
Varg Vikernes
