Varg: Breivik er kuleskør
Interview med Varg Vikernes
"Devilution" Magasin (08.04.2012) af Kent Kirkegaard Jensen

Devilution fik muligheden for at interviewe manden bag Burzum, Varg Vikernes og det blev til både snak om musik og holdninger.

Da redaktøren kontaktede mig og sagde, at jeg skulle interviewe "Greven", som Varg Vikernes er blevet kaldt, var min første indskydelse, at det måtte være en forsinket aprilsnar. Manden bag Burzum har været kendt for at være meget sky og kun givet ganske få interviews, siden han blev løsladt fra fængslet, hvor han havde tilbragt mange år for drabet på Øystein Aarseth, også kendt som "Euronymous". Men det viste sig at være rigtigt. Hovedet blev lagt i blød og vi skyndte os at få sendt nogle spørgsmål af sted. Vi vidste ikke noget om deadline, eller hvad han ville svare på, så for ikke at blive afvist sendte undertegnede spørgsmålene af sted så hurtigt som muligt.

Det pudsige er, at der gik under 24 timer fra vi havde sendt spørgsmålene til svarene lå i indbakken. Hurtig service må man sige. Her på Devilution er vi glade for at kunne bringe et interview med Vikernes. Undertegnede har tidligere interviewet både Tomas Haugen og Trym (Samoth og Trym Emperor, Zyklon m.fl.), Kjetil-Vidar Haraldstad (Frost fra Satyricon, Gorgoroth, 1349 m.fl.) og Sigurd Wongraven (Satyr fra Satyricon). Så også at få Vikernes til at udtale sig betyder blot, at vores (og jeres) kendskab til den norske metalscene bliver desto større og mere nuanceret.

Vikernes svarer sommetider meget kort og indforstået, hvilket betyder, at det kræver lidt indsigt af læseren (og spørgeren, ikke mindst). Jeg har forsøgt at forklare forud for spørgsmålene eller bagefter, når det bliver lidt teknisk og detaljeret. Det skulle gerne give lidt baggrundsviden og forberede læseren på spørgsmålene. For Vikernes har allerede lagt detaljerede beskrivelser af sin musik og de skelsættende begivenheder ud på sin hjemmeside, hvorfor han selv henviser til disse og jeg tillader mig at citere fra det materiale.

Med denne introduktion skulle du, kære læser, gerne være lidt bedre forberedt til Devilutions første interview med Vark Vikernes, manden bag musikprojektet Burzum.

Hvad gav dig oprindeligt lysten til at skrive musik? Hvordan blev "Burzum" til?

Det kan du læse om HER, hvis du vil.

Vikernes henviser til sin hjemmeside, hvor bandets biografi er opdelt i kapitler. Kapitel 1 omhandler tiden fra da han var en ung knægt, der med sine kammerater spillede rollespil i skovene og var inspireret af Tolkien. Han startede oprindeligt et band med navnet "Uruk-Hai" og ad omveje blev det senere til "Burzum". Her skriver han også, at den norske mytologi var den primære drivkraft og at det var Tolkiens "Ringenes Herre"-bog, der inspirerede de unge knægte til at søge mere viden. Det gjorde det naturligt at følge op med dette spørgsmål:

Navnet Burzum er taget fra "Ringenes Herre" og du har sågar et nummer, der hedder "En Ring Til Å Herske". Hvad har Tolkiens bog betydet for dig?

Det var (i datid, da det ikke længere et tilfældet) en inspirationskilde, både i relation til musikken, men også de rollespil (såsom D&D, AD&D, MERP/Rolemaster m.v.) vi lavede. Tolkien brugte en del europæisk symbolisme og mytologi, og jeg tror det var det, der gjorde mig nysgerrig.

Hvor får du så din inspiration fra til at skrive musik og tekster?

Fra Mímisbrunnr.

Det skal her siges, at Mímisbrunnr er fra den norske mytologi. Det er en brønd, hvor figuren Mimir vogter. Mimir er kendt for sin viden og kundskab, og Odin brugte at komme og drikke fra denne brønd og tilegne sig viden. Mimir selv drikker også fra brønden. Senere finder Odin en halshugget Mimir og tager hovedet til sig, der så fortsat giver Odin viden. Mímisbrunnr befinder sig under træet Yggdrasil; verdenstræet i norsk mytologi. Så det Vikernes siger, er, at han finder sin inspiration samme sted som de oldnordiske guder. Mímisbrunnr er nævnt i "Völuspá", der er et digt fra de islandske sagafortællinger, som Burzums kommende plade "Umskiptar" netop har som tema.

Hvad kan vi forvente fra "Umskiptar"? Hvad er teamet for det album?

Temaet er "Völuspá". Du kan forvente en musikalsk rejse, der tager dig gennem forskellige stemninger i det digt.

Du siger, det handler om Völuspá. Dette gamle digt om nordisk mytologi ved jeg, at Tolkien har nævnt som inspirationskilde til sine værker. Hvorfor valgte du at skrive om det? Kan du måske uddybe lidt om emnet og fortælle vores læsere om, hvorfor du ville fortolke det?

Det emne kunne jeg skrive en hel bog om. Og som du måske allerede ved, så har jeg netop gjort det! Den hedder "Sorcery And Religion In Ancient Scandinavia" og hvis du er interesseret i emnet, så synes jeg du skal læse bogen. Jeg valgte at skrive om det og fortolke digtet fordi det er en yderst vigtig del af vores europæiske kultur og historie.

Du har netop skrevet en del om de gamle religioner i Europa. Hvorfor valgte du oprindeligt at grave dybere ned i det emne?

Fordi det er vores kultur og det er fundamentet, som alt vi har bygget i Europa, hviler på. Selv kristendommen er 90% hedensk og derfor mere baseret på europæisk religion end den asiatiske jødedom.

Vi skifter en smule emne og går videre til de to foregående plader. Burzum udsendte i 2010 pladen "Belus", der var den første rigtige plade efter løsladelsen. Sidste år udkom så "Fallen". De to plader ville jeg gerne kort vende med Vikernes.

"Belus" skulle oprindeligt have heddet "Den Hvite Guden"? Hvorfor ændrede du titlen?

Den titel blev fejlfortolket og tog fokus væk fra musikken, så jeg ændrede den. Det er alligevel et velkendt fænomen blandt kunstnere, at de har arbejdstitler på deres projekter og "Den Hvite Guden" var bare en arbejdstitel for "Belus". Faktisk skulle den oprindeligt have heddet "The Return of Baldur", men som vi nu ved blev det også ændret.

På "Fallen" er døden og mystikken omkring døden et gennemgående tema i teksterne. Du skriver direkte, at livet er ved at rinde ud og at det er på vej et andet sted hen. Er du blevet mere bevidst om din egen dødelighed og hvad er tankerne bag det?

Nej, jeg er ikke mere bevidst om min dødelighed. Teksterne handler om det samme, som på "Belus", bare i et knap så mytologisk sprog, kan man sige. De omhandler rejsen ind i dødsriget som en initierende rejse og en søgen efter ukendt viden.

For Devilution er dette interview også delvist en rejse efter ukendt viden. Eller rettere andre udlægninger af en historie og viden vi har på baggrund af andre kilder end den, som vi har i tale nu. Det er ingen hemmelighed, at Vikernes dræbte Aarseth d. 10. august 1993. De fleste har hørt om hvordan Vikernes opsøgte Aarseth på dennes bopæl og resultatet af det møde blev, at Aarseth mistede livet, og Vikernes blev dømt for mordet. Vikernes sad i fængsel fra 1994 til 2009 og afsonede dermed 16 år. Denne skelsættende begivenhed var medvirkende til, at der pludselig kom øget fokus på metalmiljøet i Norge. At lave et første interview med Vikernes uden at berøre det emne ville virke underligt på mange læsere, hvorfor vi spurgte ind til det.

En masse er blevet sagt og skrevet om dig og mordet på Øystein Aarseth. Det var det øjeblik hvor norsk black metal pludselig fik en voldsom opmærksomhed fra den internationale presse. Hvordan har du det med den rolle, som du havde i det, der gjorde en subgenre så kendt at det i dag er en større eksportindustri for Norge?

Faktisk blev den såkaldte norske black metal allerede meget kendt i januar 1993 da jeg gav et interview til Bergens Tidende, hvor journalisten ændrede hele interviewet og skrev en masse vrøvl i stedet for hvad jeg fortalte ham. Og Øystein Aarseth blev aldrig myrdet. Han blev dræbt efter at have angrebet mig i hans lejlighed.

Min rolle i at gøre black metal kendt var vigtig, men kun fordi Øystein Aarseth selv brugte Burzum til at sprede sin ide om hvordan black metal skulle være i undergrunden tilbage i 1992. Og senere fordi medierne misbrugte Burzum og mig til at sprede deres egen version det såkaldte "black metal" - altså den smagløse parodi vi i dag kender som "norsk black metal".

Du siger, at du ikke bryder dig om "black metal", som det eksisterer i dag. Hvad er der ved det, som fornærmer dig?

Som sagt, det er en smagløs parodi af hvad, det egentlig burde være. Jeg vil gerne tilføje, at jeg ikke er "fornærmet". Jeg tænker faktisk kun på det når jeg får sådanne spørgsmål.

Har du nogen kontakt med folkene fra det norske black metal miljø i dag? (Her tænker jeg både på dem fra dengang og nu)

Nej, jeg har overhovedet ingen interesse i det såkaldte black-metal eller menneskerne involveret heri.

Der er rigtig mange mennesker, som har lyttet til din musik igennem alle disse år og som stadig gør det. Alligevel virker du ikke til at ville have kontakt med dine fans. Hvorfor?

Generelt har jeg overhovedet ingen interesse i at snakke med eller møde andre individer. Det er egentlig bare det. Nogle har lyst til at møde fremmede mennesker og få positiv feedback eller andet og andre har ikke. Jeg tilhører den sidste gruppe.

Jeg ved mange af vores læsere gerne vil høre om din lange fængselsstraf fra dig selv og hele den myte, der er opstået pga. de begivenheder, der gjorde at du sad i fængsel i så lang tid. Hvordan har du det med det? Kan du forstå hvorfor folk er nysgerrige og gerne vil vide mere om dig, dine handlinger og dine tanker bag?

Det ved jeg ikke. Jeg tror de fleste er nysgerrige efter at få sandheden at vide, fordi de er ærlige og fordi de godt ved, at mediernes udlægning er det pure opspind.

I modsætning til andre drabsmænd var du allerede en kendt figur før det skete. Jeg kan kun gisne om at du sikkert er træt af det spørgsmål, men har du tænkte over, at dette nok vil følge dig så længe du er en kunstner, producerer musik og på den måde stiller dig selv til skue?

Ja, det har jeg tænkt over. Men der er ikke så meget jeg kan gøre ved det, så man kan vel sige, at jeg ikke bruger så meget tid på at bekymre mig om det.

Ville du have gjort noget anderledes i dag hvis du fik muligheden for at gøre det om?

Selvfølgelig, men at bruge tid på den slags tankespind er spild af tid.

Du har i et tidligere interview ("Terrorizer", 2011) udtalt, at du nu er gift og far til fire. Går du også i børnehave og skole med dem, eller undgår du det af frygt for at blive genkendt?

Hvorfor i alverden skulle jeg frygte at blive genkendt? Det eneste jeg møder, når folk genkender mig er anerkendelse og sympati, taknemmelighed for at fortælle sandheden og sågar beundring (fra mine fans). Jeg har endnu til gode at have et ubehageligt møde med nogen. Og hvorfor skulle jeg få det? Medierne fortæller løgne hele tiden, men de fleste mennesker er fornuftige nok til på egen hånd at tjekke op på fakta, og faktaene er nemme at finde derude. På Burzum.org, så... derudover svarer jeg ikke på spørgsmål om min familie.

Vikernes afkræfter således myten om, at han skulle have gravet sig helt ned i den norske muld og afsondret sig fuldstændig fra civilisationen. Men hvor meget følger han med og hvor interesseret er han i samfundet omkring ham? Jeg tænkte, at om nogen begivenhed, så måtte Anders Behring Breiviks terrorhandlinger i Oslo og på Utøya d. 22. juli 2011 have fanget Vikernes' opmærksomhed. Ikke mindst fordi Vikernes selv er imod raceblanding og bekymrer sig om det mentale og genetiske forfald, han mener Europa undergår lige nu.

Det er ingen hemmelighed, at du har været meget åben omkring dine holdninger til, at racerne ikke skal blandes. Er det stadig din holdning, at den europæiske race gradvist bliver svagere og svagere?

Ja.

Du må også have hørt om manden Anders Breivik og de mordene på Utøya. Til en vis grad afspejler hans holdninger dine. Hvad mener du om Breivik og hans handlinger på Utøya og i Oslo?

Afspejler hans holdninger til en vis grad mine? Altså, først og fremmest er han en kuleskør zionist og fanatisk, kristen frimurer og han fægter i blinde med sine holdninger, så reelt set kan vi sige, at hans holdninger afspejler alles holdninger. Jeg må dog på det kraftigste pointere, at han først og fremmest er en zionist og bør behandles herefter. Hvis du vil have min holdning til det, så kan du læse dette.

I den artikel forklarer Vikernes sine holdninger til Breivik og hvorfor han mener, at Breivik er en zionist. Zionisme er en form for jødisk nationalisme, der hævder, at jøderne har ret til bestemt områder i og omkring Palæstina. En konflikt de fleste har hørt om i nyhederne. Vikernes sympatiserer bestemt ikke med jøderne, og hans prædikat af Breivik kan derfor entydigt tolkes som, at han mener Breivik er en simpel lakaj.

Med disse afstikkere er det dog på tide at vende tilbage til musikken. Som mangeårig fan og lytter af Burzums musik og ivrig koncertgænger skulle jeg selvfølgelig forsøge at snige en koncert ud af Vikernes. Jeg vidste godt det ville være op af bakke, men forsøger man ikke, så lykkes det da i hvert fald slet ikke. Så se blot dette spørgsmål som mit magre forsøg på at få manden og bandet på scenen til Aalborg Metal Festival eller lign.

Jeg ved, at adskillige koncertarrangører gerne ville booke dig til et show. Som kunstner, er det så ikke fristende at sige ja og få din musik ud til masserne og bruge den energi, der kommer fra publikum?

Altså, jeg er ikke nogen egocentrisk igle, der suger energi fra andre og jeg vil egentlig bare gerne være herhjemme og leve et stille og roligt liv. Jeg går i øvrigt heller aldrig til koncerter og har store vanskeligheder ved at forstå hvorfor andre gør det.

Og lige et sidste spørgsmål. Med 'Belus' i 2010, "Fallen" i 2011 og nu "Umskiptar" i 2012 synes du at have ramt samme produktive åre af kreativitet, som oprindeligt gav gnisten til Burzum i de tidlige 90'ere. Kan vi forvente endnu et album allerede i 2013 eller hvad er dine umiddelbare planer for dig selv og/eller Burzum?

Tja, jeg tror måske jeg tager en pause fra musikken og bruger nogle år på at bygge et hus i stedet for. Måske får jeg lyst til at lave musik om aftenerne, måske ikke. Det kan kun tiden vise.

Og således afsluttes Devilutions første interview med Varg Vikernes, der udgør enmandsprojektet Burzum. Præmissen for interviewet var, at det foregik pr. mail. Det afspejler svarene også, idet jeg ikke har kunnet følge op på svarene. Jeg forsøgte dog at komme lidt rundt om såvel musikken, tankerne bag og en smule om personen, der laver musikken. Det er klart, at mange læsere gerne vil vide mere om den sagnomspundne tid i starten af 90'erne, hvor bands som Burzum, Mayhem, Darkthrone, Emperor, Satyricon m.fl. tog deres første musikalske skridt, samt de begivenheder, der var med til at drage opmærksomhed mod Norge. Lige fra drabet på Euronymous, Deads selvmord, Fausts mord på en homoseksuel mand, kirkeafbrændingerne m.v. Det er alle sammen brandvarme emner, som er gengivet utallige gange i forskellige medier.

Som fan af musikken og nysgerrig person har jeg selv læst masser af avisartikler, bøger (såsom "Lords Of Chaos"), set film (såsom "Until the Light Takes Us" og diverse dokumentarer) samt artikler på internettet, hvor Vikernes selv har skrevet uddybende forklaringer på sin egen hjemmeside, hvortil du kan finde link flere steder i dette interview.

Som beskrevet øverst i interviewet har jeg også før snakket med flere andre nøglepersoner i miljøet. Men får man nogensinde svar på alle sine spørgsmål? Næppe. Alle har hver sin udlægning af sandheden. Hvem skal man stole på? Der er vi, som Vikernes siger, forhåbentlig selv fornuftige nok til at tjekke op på fakta.

Forfatter: Kent Kirkegaard Jensen (© 2012 "Devilution" Magasin Danmark)